Som ejer af en enkeltmandsvirksomhed skal du betale skat i 10 rater – også kaldet B-skatterater.
B-skatteraterne beregnes udfra det overskud du har angivet på din forskudsopgørelse. Hvis ikke du har angivet noget selv, har Skat taget sidste års resultat og indeks reguleret det.
Men hvad ved Skat egentligt om, hvordan det går i din forretning?
Hvad ved skat om dine planer for virksomhedens drift og vækst?
Hvad ved skat om dine indtægter og udgifter for dette år?
Ingenting.
Og det betaler du din skat ud fra 🙈
Du kan heldigvis stadig nå at tage styringen. Det kan jo godt være at sidste år var vanvittig god (eller dårlig) og overhovedet ikke retvisende for dette år.
Så skynd dig at få lavet det om.
Hvordan gør du det?
Jo, ser du.
Det første du skal gøre, hvis du ikke allerede har gjort det, er at lave et budget for i år.
Budgettet skal indeholde dine forventede indtægter og udgifter.
Kan du sige præcist, hvordan det vil gå? Næppe, men du er den bedst kvalificerede til opgaven. Det er din virksomhed og dig der ved, hvad der foregår.
Budgettet handler som sagt om forventningerne til året.
Tag udgangspunkt i sidste år. Hvordan er det i forhold til aktivitetsniveauet nu?
Var sidste år god, dårlig, gennemsnitlig?
Hvad skal I år være? Er der fuld damp på kedlerne, og har du afsat ekstra tid til familien og ferier? Skal du bruge ekstra tid på udvikling af nye produkter, og dermed en indtægtsnedgang? Har du ansat en medarbejder til at tage sig af salgsopgaver?
Alle betragtninger er vigtige elementer i dit budget.
Saml alle dine forventninger i et regneark, og lav en budget måned for måned. Så er det også let at lave opfølgning på efterfølgende.
Når du har årets overskud før renter, så er det dette beløb du skal bruge til din forskudsregistrering af virksomhedens overskud/underskud.
Og så bliver det af dette beløb, du skal betale din skat ud fra, og ikke et beløb som skat har fastlagt.
Du kan løbende igennem året tilrette resultatet i takt med at du får en bedre og mere sikker viden om, hvordan det går med din virksomhed. Dine b-skatte rater bliver således tilrettede efter det justerede overskud/underskud.