Bogholder
Som selvstændig erhvervsdrivende bruger du ofte alt for lang tid på tidskrævende opgaver, som ikke er omsætningsgivende.
Mest af alt fordi det ikke er din virksomheds primære opgaver, selvom de er nødvendige. Disse opgaver bliver ofte udskudt til sidste øjeblik, sene aftentimer eller når der bliver rykket for dem.
Du kan slippe for unødvendig stress og dermed frigøre tid til det, som er vigtigst for dig.
Regnskab er ofte en af de opgaver, som for mange selvstændige er ret udfordrende. Her kan en freelance bogholder være løsningen.
Hvad kan en bogholder hjælpe dig med?
Det første du skal gøre op med dig selv er, hvilke opgaver inden for regnskabet har du behov for hjælp til. Hvilke dele af bogholderiet er sværest for dig at få opdateret løbende? Hvad er det der dræner dig mest for energi? Hvilke opgaver vil du gerne selv løse?
👉Måske er det at få samlet alle trådene og vide, at alt er med.
👉Måske er det hjælp til at lave momsopgørelsen.
👉Måske er det hjælp til afstemning af banken.
👉Måske er det hjælp til at kontakte de kunder, som ikke har betalt.
👉Måske er det hjælp til at holde stakke med faktura og kvitteringer i bund.
👉Måske er det hjælp til at holde det gode overblik over økonomien.
Mulighederne er mange, og derfor er det vigtigt, at du har gjort dig tanker om, hvad du har behov for hjælp af en bogholder til.
En bogholder hjælper dig med at få styr på bank, bilag og moms. Samtidig er det med til at give dig det overblik på din økonomi, som er altafgørende for din virksomhed.
Netop overblikket over økonomien er nøglen til at få succes som selvstændig. Det er vigtigt, at du løbende har overblik over, hvor meget du skal betale i moms og i skat. Det kan en bogholder hjælpe dig med at holde styr på.
Bogholder
Sådan får du det bedste ud af et samarbejde med mig
Du har behov hjælp til dig regnskab, og du ved, hvad du har brug for hjælp til.
Sammen finder vi ud af, hvordan jeg hjælper dig bedst, så du får overblik og ro omkring regnskabet i din virksomhed.
Ofte vil jeg have behov for adgang til din bankkonto, eller som minimum have en udskrift af bankkontoen. Noget af det vigtigste i et regnskab er, at banken stemmer. Det betyder, at det, der er bogført i dit regnskabssystem, også er det, der faktisk står på din bankkonto. Det sikrer nemlig, at du har alle indtægter og udgifter med.
Et bankkontoudtog i excel eller csv format er at foretrække, da det oftest kan uploades til et givent regnskabsprogram. Så skal hverken du eller jeg indtaste alle posteringerne manuelt. Det sparer tid og penge.
Apropos regnskabsprogram, så er det vigtigt at bruge et anerkendt regnskabsprogram. Jeg vil aldrig anbefale, at du alene bruger et excelark. Hvilket regnskabsprogram du bruger, er knapt så vigtigt for mig. Det vigtigste er, at det er et program, der virker for dig, så du er tryg med arbejdet deri. Jeg har lavet en podcast episode omkring valg af regnskabsprogram, som du er velkommen til at lytte til, hvis du savner lidt inspiration på den konto.
Udover adgang til bankposteringer og regnskabsprogram, så kan jeg også finde på at bede om adgang til din virksomheds skattekonto og til moms. Det er dels for at sikre, at der ikke står et gammelt udestående på din skattekonto, som pludselig kan blive en ubehagelig oplevelse og dels for at se dine tidligere momsindberetninger.
Som selvstændig erhvervsdrivende er det nødvendigt at vide, hvordan rigets tilstand er. Derfor tilbyder jeg at lave perioderegnskab, det kan være måneds- eller kvartalsvis efter aftale. Vi gennemgår tallene og taler om udfordringer og forbedringsmuligheder. Herudover kan vi også se på, hvordan det ser ud med dine b-skattebetalinger og din forskudsopgørelse, så du sikrer, at du betaler en tilstrækkelig acontoskat.
Kontakt mig på hej@dorteronne.dk eller ring 60 91 03 21.