Økonomisk overblik, smarte processer og struktureret arbejdsglæde.
Det er nøgleordene i mit professionelle virke.
I mit eget firma – DorteRønne.dk – hjælper jeg regnskabsansvarlige i mindre virksomheder med at udvikle deres rolle. Mange sidder alene med ansvaret for økonomien og bruger størstedelen af deres tid på drift. Jeg skaber rum for overblik, refleksion og faglig styrkelse – så de kan gå fra at være talpassere til at blive strategiske sparringspartnere for ledelsen.
Det handler om struktur, position og gennemslagskraft.
Og om at stå stærkere i en rolle, hvor man ofte står alene.
Derudover hjælper jeg selvstændige og ejerledere til at skabe overblik over deres økonomi, så de kan tage beslutninger med ro i maven. De skal ikke være talmennesker, men de skal have et klart billede af, hvad der foregår i deres virksomhed.
Jeg er Dorte Rønne,
Udover min egen virksomhed, arbejder jeg som økonomichef for byggefirmaet Vejle Tømrer & Totalbyg A/S, hvor jeg har ansvar for at skabe gennemsigtighed og sikre en solid økonomisk styring.
Med mere end 11 års erfaring som selvstændig bogholder har jeg opbygget en stærk forretningsforståelse og en praktisk tilgang til både tal og mennesker.
Økonomi og regnskab har været min dagligdag siden 1996, hvor jeg startede i lære – med regnskab som speciale.
Siden da har jeg arbejdet med alle aspekter inden for økonomi og regnskab i både store og små virksomheder.
Firmaet drives jeg fra mit kontor i Skibet ved Vejle.
Udover DorteRønne.dk har jeg firmaet Krunika ApS sammen med min mand. I Krunika arbejder vi med at skabe et bedre arbejdsliv for flere blandt andet igennem rekruttering og arbejde med trivsel på arbejdspladsen.
Mit hjertebarn
Med udgangspunkt i personlig erfaring, har jeg udgivet podcasten “Livet med sorgen”. Her sætter jeg, sammen med Tina Kreutzer, fokus på, hvordan man kan leve et godt og meningsfuldt liv – også i samklang med sorg og livskriser. Podcasten er et hjerteprojekt, hvor jeg kombinerer personlig erfaring med faglig indsigt i sorgens mange facetter.
Sammen med Tina er jeg også medforfatter af “Livsdagbogen”, som er en taknemmelighedsdagbog med fokus på sorg.